Sonic Unleashed

Lige hvad Sonic fans mangler
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-11-13

Vi er ikke helt klar over hvorfor det angiveligt skal være så svært at lave et Sonic spil som de så ud i gamle dage, men ikke desto mindre har vi de sidste mange år, måtte slæbes gennem det ene vandede eventyr efter andet. Farten er komplet forsvundet, det simple gameplay udskiftet med tidstypisk genreblanding og personligheden svundet som dug for solen.

I et nyt interview med sitet Kikizo lover manden i fronten for Sonic Unleashed dog, at det nye spil bliver med alle de bedste elementer fra de gamle spil. Yoshihisa Hashimoto siger således:

"...Sonic Unleashed har de spilelementer som loyale Sonic fans vil have. Det er ikke designet til at være det samme format som den klassiske Sonic, men vi tog de bedste elementer fra den klassiske Sonic og genoplivede den succesfuldt til at være en Sonic the Hedgehog for det 21 århundrede. "

Efter at være blevet skuffet så mange gange, forbeholder vi os retten til at være afventende, og vil i stedet vente til vi rent faktisk har prøvet spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage