World of Goo

Piratkopiering lever i høj grad på PC
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-11-14

Hvis alt går vel vil vi i det kommende blad have et interview med udviklerne bag det fantastiske puzzlespil World of Goo (og hvis ikke, glemmer vi at det nogensinde er blevet nævnt). Det charmerende eventyr som allerede nu kan købes over Steam eller WiiWare, er dog løvet ind i de piratkopierings problemer som synes at plage alle PC spil for tiden.

Således kan Ron Carmel fra udviklingsholdet fortælle til siden "Rock, Paper, Shotgun" at deres tiltro til brugerne, og valget om ikke at udsende spillet med DRM eller andre sikkerhedsforanstaltninger, i den grad er blevet straffet. Carmel estimerer at op til 90% af alle de versioner der findes på PC'er verden over lige nu, er piratkopier og det er mildest talt en skræmmende statistik.

World of Goo er kræs for alle puzzlefans, så slå et smut forbi WiiWare eller Steam hvis du mangler lidt spilunderholdning til weekenden.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage