Få fans er så rabiate som Blizzard fans, og derfor er der altid nye rygter i cirkulation i forbindelse med firmaets spil. Det seneste er at udvikleren skulle have flyttet fokusset fra StarCraft 2 til Diablo 3, sådan at rollespillet skulle udkomme før strategispillet.
Det afkræfter Paul Sams fra Blizzard dog nu, og siger i et interview med Videogamer følgende til spørgsmålet:
"Absolut ikke. Der er tale om to komplet forskellige hold. StarCraft 2 holdet er det mest garvede hold hos Blizzard. Bare som eksempel er en af lederne fra StarCraft, det originale, en af de tekniske ledere på spillet. Jeg vil sige så meget som at halvdelen af holdet er i mellem vores mest garvede og erfarende spillere og udviklere i hele firmaet. "
Og Paul Sams fortsatte:
"De er ikke blevet taget af. Absolut, overhovedet ikke. Vi plejede dog at gøre mere af den slags da vi var mindre, da vi var en "ét eller to spil udvikler". Folk ved at det er sandt, at vi originalt fik hjælp fra Diablo holdet for at få StarCraft færdig og vice versa - det er absolut fakta, men det er absolut ikke fakta denne gang."
StarCraft 2 eller Diablo 3, er vi de eneste der bare gerne vil have fingrene i et af spillene hurtigst mulig?