Ifølge Rares Mark Betterigde, der forleden blev interviewet af Gamesindustry, så vil spil aldrig nå samme publikum som musik og film, før branchen forstår, at det er på tide at kravle ud af hamster-hjulet og droppe den mentalitet, der følger med den salgs vanetænkning.
I interviewet sagde han bl.a. følgende:
"Vores syn på den status vi har som førstepartudvikler, er at den forpligter. Det er vores job at definerer platformen, at definere de unikke oplevelser på den, og det er noget vi er meget optaget af. Det er samtidig noget vi kan gøre, at lave flere forskellige spil samtidig."
Og han fortsatte:
"Problemet med branchen i øjeblikket er, at vi er endt i en hamster-hjuls mentalitet. Hvis du ser på hitlisterne, så er der rigtig mange fortsættelser på dem. Folk genbruger bare deres ideer til fortsættelser, der så kan udkomme så hurtigt som muligt det efterfølgende år. På den måde indfanger vi aldrig rigtig et nyt publikum, og det er mit problem med den mentalitet."