Mere Left 4 Dead-indhold

Velkommen til det store indkøbscenter
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2008-11-24

Uanset om du kan spille de fire scenarier, som Left 4 Dead byder på i en evighed eller du allerede er ved at være lidt træt af dem, så er der gode nyheder i vente, hvis altså du spiller det på PC. Der er nemlig en fan derude bag skærmen, der allerede er gået i gang med at skabe et af de mest kendte indkøbscentre nogensinde - nemlig Crossroads indkøbscenter fra Dawn of the Dead.

Banen eksisterer allerede som en modificering til Half-Life 2 under navnet No More Room in Hell, men nu er forfatteren til dette mod, nemlig Dart Brush, altså i gang med at lave det som en bane til Left 4 Dead, i første omgang kun til PC-formatet.

Om Valve samler projektet op eller om firmaet allerede har en række nye baner klar til download i de kommende måneder, melder historien ikke noget om, men vi håber absolut af både Valve og Turtle Rock har store planer for ekstra indholdet til spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage