Godt nok løfter Apple først det officielle slør for den næste iPhone, der forventes at hedder iPhone 11, til september, men allerede sidste år slap der en række billeder ud af enhedens design, der viste en dramatisk designændring af kameraet.
Nu kunne noget tyde på at de lækkede billeder var korrekte, for som SlashLeaks pointerer, så er der angiveligvis blevet sendt forme ud til visse cover-producenter, der skal skabe beskyttelsesglas og covere til enhederne.
Disse viser det større og mere kvadratiske kamerahus med tre kameraenheder i. Desuden forventes det at telefonen stadig vil have den notoriske "notch".
Du kan se billedet herunder.