Cyberpunk 2077 blev langt om længe fremvist ordentligt via en 45 minutter demonstration af adskillige af spillets mange systemer og bestanddele. Siden da er der åbenbart sket meget, og nu siger udvikleren CD Projekt RED, at spillet ser ret anderledes ud i dag.
I et interview med Area Jugones fortæller spillets Quest Director, Mateusz Tomaszkiewicz, at spillet har udviklet sig en del siden august måned.
Han fortæller at de dengang ikke havde et komplet billede af hvordan alle deres mekanikker skulle bruges i den åbne verden, men nu har spillet ændret sig, så alle disse systemer spiller mere sammen med hinanden.
Der er desuden gigantiske dele af spillet, som ingen endnu kender til, men som CD Projekt RED snart vil vise frem.