Kojima vil introducere en "big thing for streaming" i Death Stranding

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-24

Nej, vi har stort set intet gameplay fra Death Stranding set endnu, og selvom skaber Hideo Kojima har snakket meget om spillets koncepter, så er disse ikke blevet demonstreret. Dog har både han og skuespillerne bag adskillige gange slået fast, at der er en online dimension i spillet.

Blandt andet Mads Mikkelsen har sagt at spillet vil bringe spillere fra hele verden sammen, men om dette bliver i mere traditionel forstand i sidste ende vides ikke.

I hvert fald har Kojima noget stort parat for dem der ønsker at livestreame. Dette har han fortalt i et interview med Nikkei Business:

"There's one big thing I have in mind related to streaming as well. I can't say anything more as I don't want to spoil though."

Igen - Kojima er vag som altid, men det lader til at Death Stranding fortsat designes med henblik på en eller anden form for online-funktionalitet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage