For godt og vel et par timer siden, blev december-udgaven af Gamereactor lagt i trykken. Magasinet dækker perioden december/januar, og det betyder at vi først er på gaden igen i februar. Derfor har vi også forsøgt at proppe de 64-sider med så meget indhold som overhovedet muligt. Her er lidt af det du kan glæde dig til:
Årets Spil
Vi har taget boksehandskerne på for at forsvare vores personlige favoritter, men også for at blive enige om hvilke af dette års spiloplevelser, der er værd at huske tilbage på. Intet mindre end 10 sider breder vi os over med udnævnelser til alt fra årets bedste online-spil til årets overraskelse. Se om også dine favoritter er med på listen.
Killzone 2
Guerrilla Games holder til i hjertet af Amsterdam, og det var her Asmus mødte op, for at både høre og se alt om Killzone 2 - ligesom han naturligvis fik lov til at spille det næsten færdige projekt. Over otte sider fortæller han alt om spillet, der skal definere næste år for Sony og forhåbentlig få en masse skydegale spillere til at investere i spillet.
Anmeldelser af bl.a. Prince of Persia, Left 4 Dead, Resistance 2, Need for Speed Undercover, Lips, Scene It? Smash Box Office og The Last Remnant.
Beta-tests af Halo Wars, Batman Arkham Asylum, Rygar: Battle of Argus og House of the Dead: Overkill.
DVD-anmeldelser af Batman: The Dark Knight, Fred Claus, The Happening, Chaos Theory og Bangkok Dangerous.
Husk også vores retro-kig på Dark Seed, vores profil af Sonic the Hedgehog, de eksklusive billeder fra det kommende Riddick-spil, vores nyhed omkring Colin McRae Dirt 2 og en masse andet.
December-udgaven af Gamereactor er ude d. 4. december.