Selvom de fleste antager at dette års Call of Duty-spil er Call of Duty: Modern Warfare 4, så har Infinity Ward endnu ikke kommenteret på rygterne, og heller ej har Activision sagt noget om årets spil. Dog tyder noget på at en formel afsløring er lige om hjørnet.
Som GameRant skriver er der for nylig blevet afholdt flere begivenheder i USA, hvor sportsfolk har set spillet. Blandt andet NFL-stjerner som Tajae Sharpe, Jacques Patrick og Riley Ridley har set spillet i aktion.
Ridley har eksempelvis lagt et billede ud fra begivenheden på Instagram, der desværre viser at almindeligt Call of Duty-logo, og ikke spillets undertitel.
Sportsfolk er dog ikke kendt for at kunne holde tæt, så mon ikke Activision snart løfter sløret?