Det er ikke nogen nyhed at Midway i den grad har været under økonomisk pres på det sidste, og faktisk har vi også tidligere skrevet om det her på siden. Alligevel kom det som lidt af en overraskelse da GamesIndustry.biz kunne fortælle at Sumner Redstone har solgt sine 87% af firmaet, til den yderst beskedne pris af 100.000$. Det hører dog med til historien, at der fulgte en gæld på 70 millioner dollars med de 87%, som nu tilfalder den nye ejer Mark Thomas.
Hvordan fremtiden ser ud for Midway er endnu svært at sige, men at Mark Thomas som privatinvestorer, skulle køre firmaet videre som fuldblods spilfirma, virker for undertegnede meget tvivlsomt, det er dog den rene spekulation.
Vi er tilbage så snart vi hører mere.