DSi sælger godt i Japan

Ny håndholdt går som varme nudler
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-12-03

Nintendos seneste håndholdte, den såkaldte Nintendo DSi, klarer sig tilsyneladende godt i Japan og det er selvom hver femte japaner allerede ejer en udgave af spillemaskinen.

I hvert fald kan Nintendo meddele, at den nye version af Nintendo DS, forleden rundede 500.000 solgte maskiner og i øjeblikket er langet over disken i nøjagtig 535.379 eksemplarer. Dette salg er opnået på kun en måned, og dermed ser det ud til at Nintendo har endnu en succes på hænderne.

Hvis alle DS-udgaver lægges sammen, altså Nintendo DS, Nintendo DS Lite og DSi, så er der til dato solgt over 24 millioner maskiner i Japan. Nintendo DS Lite står alene for 17 millioner af disse maskiner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage