Her er hele castet i Bond 25

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-26

Den næste James Bond-film, der stadig eksisterer under navnet "Bond 25", har været igennem en række besværlige perioder, men lader nu endelig til at være på skinner. For nylig blev der sågar afholdt et livestream hvor castet blev afsløret, men filmen har endnu ikke fået en titel.

I udsendelsen blev det afsløret, at Daniel Craig vender tilbage som James Bond, og han får selskab af faste støtter som Ralph Fiennes som M, Ben Whishaw som Q, Naomie Harris som Moneypenny, Rory Kinnear som Bonds allierede Tanner, Léa Seydoux som Dr. Madeleine Swann og Jeffrey Wright as Felix Leiter.

Der findes dog også nye ansigter, nemlig Oscar-vinder Rami Malek, samt Dali Benssalah, Billy Magnussen, Ana De Armas, David Dencik and Lashana Lynch.

Selvom udsendelsen ikke eksplicit bekræftede det blev der adskillige gange hentydet til Malek som værende skurken i filmen. Filmens produktion går i gang om få dage, og premieren er sat til d. 8 april 2020.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage