Danmarks største spilmagasin og spilsite, søger en ny og energisk DVD-skribent til vores eksisterende redaktion af folk. Vi leder efter dig, der måske allerede skriver for et mindre site eller magasin, og som har lyst til at komme ud til en endnu større læserskare.
Erfaringer med at skrive DVD-anmeldelser foretrækkes, men det er mindst ligeså vigtigt, at du har krammet på det danske sprog, kan hive specielle vinkler frem og i det hele taget kæler for detaljerne i det skrevne materiale. Desuden er det vigtigt at din filmsmag favner bredt.
Du vil indgå i vores i forvejen store stab af dygtige skribenter der leverer indhold til både Gamereactor.net samt det månedlige trykte magasin Gamereactor. For at kunne komme i betragtning til en plads på holdet skal du først og fremmest være målbevidst, inspireret, drevet og trives med at skulle levere materiale under diverse deadlines. Og så skal du være 18 år eller over.
For at søge jobbet som freelance DVD-skribent på Gamereactor, der er frivilligt og ulønnet, kræver det at du indsender følgende prøve på din skrivestil, disponering af materialet og dit film-mæssige overblik.
Evt. tidligere arbejdsprøver samt en kort og præcis beskrivelse af dig selv (det være sig favoritfilm, interesser, hvilke afspilleredu har osv.) sendes til [email protected] senest d. fredag d. 19. december.
Du skal som sagt være fyldt 18 år for at komme i betragtning til jobbet.