GR søger en musik-anmelder

Vi udvider og har brug for dig
Tekst: Redaktionen
Publiceret 2008-12-05

Vi har naturligvis vores faste musikanmelder Marie-Louise Wagner, men det betyder ikke, at vi ikke kunne bruge endnu en ildsjæl til at tage sig af vores musik-sektion - specielt ikke da Marie-Louises ører i disse dage svulmer gevaldigt op med al den musik vi får tilsendt.

Vi leder efter en person der elsker at formidle sig på skrift, er levende optaget af musikbranchen og dens tendenser - og som har en meget bred musiksmag. Nå ja, og så skal du være fyldt 18 år.

Vi kan til gengæld tilbyde masser af fremragende timer foran anlægget eller ipod'en med branchens nyeste skiver samt en sulten læsermasse, der bare venter på at du fælder dommen over et nyt album.

Lyder det som noget for dig, så send vores chefredaktør Thomas Tanggaard en mail på [email protected]. Skriv lidt om dig selv, din musiksmag og giv et eksempel på din skrivekunnen, så vender vi tilbage snarest.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage