Rapport: Sony udsender PS5 devkits til mange udviklere i denne måned

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-29

Som bekendt inviterede Sonys chefarkitekt på PlayStation 5, Mark Cerny, for nylig Wired indenfor til en snak om den kommende konsol. Hvor netop timingen virker mærkværdig, så kunne noget tyde på at det er en mening med det hele, i hvert fald hvis man spørger Kotaku-journalist Jason Schreier.

Han har nemlig skrevet via Twitter, at det netop skyldes at Sony i løbet af april og maj måned vil udsende devkits til rigtig, rigtig mange udviklere. Tidligere har det kun været de interne studier der har fået disse enheder, men nu kan udviklere store som små få adgang.

"As I said on today's Kotaku Splitscreen - if you're wondering why Sony randomly dropped PS5 news last week, one reason is that (I hear) a bunch of third-party studios got/are getting dev kits this month. Sony knew info would start leaking now. So they beat everyone to it"

Vi kommer derfor uden tvivl snart til at høre mere fra udviklere, der lækker detaljer om konsollens funktionaliteter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage