Mario Tennis og Pikmin

Play on the Wii er ikke konverteringer
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-12-11

Nintendo, der aldrig har været bange for at genudgive deres spil fra både Nintendo Entertainment System, Super Nintendo, Nintendo 64 og GameCube, har fortalt at de kommende Wii-udgaver af Mario Tennis og Pikmin fra GameCube-formatet, er mere og andet end blot konverteringer.

Således har firmaet meddelt at Play on the Wii-konceptet betyder at Mario Tennis styringsmæssigt laves helt om, for at imødekomme Wii-motes bevægelsesfølsomhed, og at der vil være flere forskellige måder at styre det på.

Pikmin gennemgår ikke i samme udstrækning en forvandling, men spillet vil blive udstyret med en mulighed for at save langt oftere, så du kan gemme midt på dagen, i stedet for at skulle vente til en hel dag er gået i spillet.

Begge spil lanceres i Japan indenfor de kommende måneder, men der forligger endnu ikke nogle dato for hvornår spillene lanceres her i Europa.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage