Fable 2 som download

Molyneux er interesseret i idéen
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-12-11

Har du en Xbox 360 og har du ikke allerede været nede i den nærmeste spilbutik og prøve det fantastiske Fable 2, har du stadig et af årets bedste eventyr til gode. Og gider du ikke at bevæge dig uden for en dør, behøver det ikke nødvendigvis at være en hæmsko i fremtiden, i forhold til at prøve eventyret.

I et interview med Gamesindustry.biz blev Peter Molyneux nemlig spurgt om hvorvidt Fable 2 kunne blive udgivet som digital udgivelse over Xbox Live, til hvilket han sagde:

"Det synes jeg kunne være en super ting for studiet, at arbejde på" og sagde yderligere "Jeg kan ikke sige noget som helst om det - jeg vil blive slået ihjel på stedet" da han blev presset omkring spørgsmålet.

Spekulationen om Fable 2 som download, kommer måske som følge af den det hårde julemarked for spil, og derfor fulgte Molyneux op med at sige:

"Uanset hvilken måde der skal til for at folk kan spille det, er det bedre. Normalt ville det være et ret emotionelt område for mig, men lige for tiden er det en refleksion af hvor vi er, når folk har det svært med at bruge penge på julen. "

Med til historien hører det også at det originale Fable har været en stor succes på Xbox Live Originals tjenesten, til hvilket den karismatiske leder for Lionhead også knyttede en kommentar:

"Det gjorde sig rigtig, rigtig godt. Det var et af de bedste sælgende, hvis ikke det bedste sælgende spil på Xbox Originals. Jeg kender ikke tallene, men jeg ved at en masse folk var virkelig spændte det da det udkom."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage