Billede bekræfter at ny Death Stranding trailer er undervejs

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-01

Death Stranding er stadig et mysterie for alle undtagen Kojima selv, men hvorimod en udgivelsesdato lader til at være langt væk, så går der ikke længe før vi ser spillet i aktion igen. For nylig nævnte Kojima ved Tribeca Film Festival, at han ville dele mere om spillet "om en måneds tid", og nu lader et nyt billede til at bekræfte, at den er god nok.

Kojima har lagt et billede op via Twitter der viser at den nye trailer er ved at blive produceret i klipperummet hos Kojima Productions.

Det vides endnu ikke om hvorvidt den vil byde på direkte gameplay-optagelser, men man kunne forestille sig at også Sony ved at fans verden over snart skal have mere konkret info for at fastholde spændingen.

Desuden sagde Kojima under Tribeca at et af de aspekter ved spillets åbne verden der adskiller det fra andre, er at spillere skal "reconnecte" med verdenen og hinanden. Han beskriver sågar spillet som et "connecting tool".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage