Selvom Phil Harrison har forladt Sony til fordel for Atari og Peter Moore nu sidder i stolen, så er andre Microsoft-ansatte ikke bange for at puste til gløderne. Således at Microsofts Aaron Greenberg udtalt sig om Sonys Home - et produkt han bl.a. kalder gammeldags.
I et interview med Kotaku sagde han bl.a. følgende:
"For mig føles Home som Second Life til en gruppe hardcore-spillere. Det virker ikke som om der skabes bredde i oplevelsen og at det inviterer folk indenfor. Da de i sin tid annoncerede det, virkede det innovativt. Jeg tror det der er sket, er at vi står her et par år senere, og nu føles det som om vi er nået videre. Det føles lidt som 2005-teknologi udgivet i år 2008. Jeg er ikke sikker på, at det er hvad folk ønsker sig."
Er du enig i Greenbergs betragtninger eller er Microsoft ude på ligeså tynd is med deres åbenlyse Mii-inspiration? Giv din mening til kende nedenfor: