Det er ved at blive hverdagskost for både Nintendo og alverdens spiljournalister, men alligevel kan man ikke andet end blive imponeret, når NPD Group nu meddeler, at der alene i november måned i USA er langet to millioner Nintendo Wii-konsoller over disken.
Imens kunne firmaets anden konsol, den håndholdte Nintendo DS, bryste sig af et salg på 1.57 millioner eksemplarer. Hos Microsoft rundede man ikke en million solgte Xbox 360-konsoller, men 836.000 maskiner kontra Sonys 378.000 i samme periode, vidner om at den amerikanske gigant har godt fat i sit publikum.
Selvom Sony ikke helt når Microsofts 836.000 maskiner, kan de glæde sig over at deres håndholdte maskine, PSP, blev langet over disken i 421.000 eksemplarer.
Her er salget af konsoller i USA for november måned:
Wii - 2.04 million
DS - 1.57 million
Xbox 360 - 836,000
PSP - 421,000
PlayStation 3 - 378,000
PlayStation 2 - 206,000