Opdatering
Take-Two har bestemt sig for, kort forinden, at Gamereactor ikke kan livestreame direkte fra begivenheden. Vi arbejder i skrivende stund på at løse dette med repræsentanter fra udviklingsholdet i Los Angeles. Vi beklager ulejligheden.
Normalt plejer vi at livestreame fra kl. 16 dansk tid her på Gamereactor, hvor vi byder velkommen i enten det danske studie, eller måske sågar hjemmefra en af vores dygtige freelancere. Ydermere plejer det at være spil der enten lige er udkommet, har fået nyt indhold eller hvor lanceringen er lige oppe over.
I dag bliver det lidt anderledes. Vi er fløjet til Los Angeles for at deltage i Gearbox Softwares gigantiske Borderlands 3-fest, og vi har fået lov til at livestreame spillet direkte fra begivenheden.
Ja, du hørte rigtigt. Fra kl. 19 dansk tid byder Dóri dig velkommen fra L.A., og her giver han dig adskillige timers uredigeret gameplay fra Borderlands 3. Spillet udkommer som bekendt d. 13 september, og så offentlig adgang til spil under udvikling er ikke umiddelbart noget vi er stødt på før.
Du kan se med via Facebook, Twitch eller Youtube, men vi anbefaler at klikke ind forbi vores live-side for at se streamet i fuld opløsning.
Ses vi?