Borderlands 3 har kosmetiske mikrotransaktioner

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-02

Opdatering:
Efter nærmere læsning må det konstateres, at der her er tale om en fortolkning af begrebet "microtransactions". Selvom Pitchford selv siger at der ikke er nogen, så fremgår det tydeligt at det er muligt at tilkøbe relativt små skins, altså kosmetiske tilføjelser. Instruktør Paul Sage siger derefter at der ikke er tale om såkaldt "pay-to-win". Dog er kosmetiske mikrotransaktioner stadig mikrotransaktioner. Vi har i sinde at skrive en opdateret historie om hele den her sag.

Den originale historie følger herunder.

For nylig blev Borderlands 3 afsløret, og så i går løftede Gearbox Software sløret for en hel masse detaljer via en stor begivenhed i Los Angeles, som Gamereactor naturligvis deltog i. Her blev det eksempelvis afsløret, at spillet ikke vil have nogen mikrotransaktioner.

I et interview med PC Gamer fortæller Gearbox CEO Randy Pitchford, at selvom de vil lave store udvidelser til spillet, og sågar separate "heads and skins", så er der intet "free-to-play junk".

"We're gonna do some kicka** campaign DLC. And I'm sure we're going to do all kinds of fun customizations like heads and skins, but we're not doing any of that free-to-play junk. There's not going to be any microtransactions, there's not going to be any of that nonsense."

Borderlands 3 udkommer d. 13 september.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage