Guardians of the Galaxy Vol. 3 har allerede været igennem lidt af et stormvejr, og produktionen er ikke engang gået i gang endnu. Dog er hele castet nu om bord, og det samme er instruktør James Gunn, der også har leveret manuskriptet til filmen. Det lader dog til, at fordi Gunn sagde ja til at instruere Suicide Squad 2 efter at være blevet afskediget af Disney, så vil der gå lidt tid før de kan gå igang.
Ifølge The Hollywood Reporter begynder produktionen først i 2020. Det betyder dog også at Gunn stort set filmer Suicide Squad og Vol. 3 lige efter hinanden.
Desuden vender de fem skuespillere, Chris Pratt, Zoe Saldana, Dave Bautista, Vin Diesel og Bradley Cooper alle tilbage. Det forventes nu at filmen får premiere i 2021.