Batman: Arkham Asylum

Kendte stemmer vender tilbage
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-12-18

Det lader til at Batman: Arkham Asylum tiltrækker de rutinerede stemmeskuespillere, og det kan fans af den animerede Batman-serie glæde sig over. Eidos og Rocksteady har nemlig meddelt at Kevin Conroy og Mark Hamill, begge kendt fra andre sammenhænge, vender tilbage til deres roller som henholdsvis Batman/Bruce Wayne og The Joker.

Kevin Conroy har gennem de seneste 15 år lagt stemme til Batman i et utal af projekter, og Mark Hamill, nok mest kendt for sin rolle som Luke Skywalker i Star Wars, har været en del af den animerede serie i årevis som den sydende onde og utilregnelige Joker.

Historien til det kommende spil er i øvrigt skrevet af Paul Dini, en mand der også har sin vante gang på Batman: The Animated Series, noget han har vundet Emmyer for.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage