For nylig blev det afsløret, at Epic Games har opkøbt Psyonix, udvikleren bag Rocket League, og at denne aftale vil blive færdiggjort i slutningen af måneden. Hvad der dog ikke fremgik klart fra pressemeddelelsen var om dette vil betyde at Rocket League vil blive fjernet fra Steam.
Dette er Epic nu blevet spurgte direkte om, og selvom de ikke vil afsløre noget direkte, så lader det så sandelig til at der er hold i rygterne. I et svar udleveret til USGamer siger en Epic-repræsentant følgende:
"We are continuing to sell Rocket League on Steam, and have not announced plans to stop selling the game there. Rocket League remains available for new purchasers on Steam, and long-term plans will be announced in the future."
Mange på diverse fora mener at denne udtalelse taler sit eget tydelige sprog, nemlig at Rocket League snart vil blive eksklusivt tilgængeligt på Epic Games Store. Er du enig?