Sega har offentliggjort at firmaet slet ikke er færdig med at genudsende deres gamle klassikere ud i onlineuniverset, og derfor skulle der nu være fire Sega Mega Drive klassikere på vej til PSN og Xbox Live Arcade.
Det drejer sig om Phantasy Star II, Comix Zone, Sonic the Hedgehog 3 og det fantastiske actionspil Gunstar Heroes.
Det er desværre nok for meget at håbe på at spillene vil gennemgå en afpudsning, og vi forventer at der i stedet vil være tale om spillene i emuleret form, som det hidtil har forgået på de respektive servicer.
Der er endnu ingen specifikke datoer for lanceringerne af spillene, men det forventes at blive i årets første kvartal.