Gears of War 2 smøres godt

Ventet patch renser online-oplevelsen
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-01-06

Udsend et spil med en onlinedel, og se hvordan spillere verden flår det fra hinanden og forsøger at finde fejl og mangler i det. I Gears of War 2's tilfælde er der en del, og som spillere har lært hinanden disse fejl og mangler, er oplevelsen blevet forringet. Men det er heldigvis lys forude.

I en post på det officielle Gears of War 2-site, har Epic Games leder Mark Rein meddelt de mange fans, at man arbejder på et patch til spillet, og at det højst sandsynligt vil være tilgængeligt engang i januar. Han vil dog ikke lægge hovedet på blokken og komme med en 100% sikker dato.

Mange af de ting der rettes i patchet, er de "huller" der findes, når man spiller online med andre, og her nævner Mark Rein bl.a. usynlige skjolde, uudtømmelig ammunition til Lanceren, muligheden for at holde et skjold samtidig med at man holder et tohåndsvåben. Også muligheden for at angribe spillere gennem vægge skulle nu være rettet.

Dertil kommer en større straf for at forlade en kamp, større sikkerhed omkring de steder hvor du genopstår (i forhold til granater og motorsaven) Og så kommer der også flere rettelser til spillets Shotgun-våben.

Der er tilsyneladende mere end blot disse ændringer, men den komplette liste må vente lidt endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage