Forza Motorsports 3

Får vi snart en officiel bekræftelse?
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2009-01-07

Det forventes vidt og bredt at den talentfulde udvikler Turn 10 i længere tid har været i gang med arbejdet på bilspillet Forza 3, og hist og her er der da også allerede sluppet informationer ud, dog ikke så nøjagtige som dette seneste billede.

Billedet stammer fra firmaet Kaarbo som hjalp Turn 10 med designet i Forza 2, og angiveligt skulle udfylde samme rolle i Forza 3. Dette billede skulle derfor være fra et af de mange forslag firmaet har sendt til Turn 10, og øverst i venstre hjørne kan man se et meget tydeligt Forza 3 logo.

Hvorvidt der er noget hold i de tidligere rygter om at spillet vil fylde to DVD'er og indeholde 100 baner og 400 biler er der dog endnu intet om, men alligevel kan vi næsten ikke vente med at få fingrene i efterfølgeren til hvad der af mange ses som det bedste online bilspil på markedet i dag.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage