For nyligt kunne vi fortælle hvordan udvikleren Gearbox også var blevet ramt af den omdiskuterede økonomiske krise, og oven i købet led under at det nyeste Brothers in Arms ikke havde solgt som forventet. Derfor måtte udvikleren sige farvel til adskillige ansatte, og det betød at der lige pludselige blev stillet spørgsmål ved om Aliens: Colonial Marines stadig var i planerne.
Randy Pitchford, den daglige leder hos Gearbox Studios har dog nu bekræftet at spillet vil udkomme, samt at det bliver i 2009, og dermed håber man at alle spekulationerne kan stoppe en gang for alle.
Aliens: Colonial Marines skulle blive en multiplayer-fokuseret actionoplevelse, og du kan være helt sikker på at vi står klar med anmeldelsen snarest muligt.