Rygte: MediEvils udgivelsesdato er allerede blevet lækket

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-09

Ved midnat i aften løber den næste PlayStation State of Play-udsendelse af stablen, og her ved vi allerede at et meget energi vil blive brugt på at vise mere fra det kommende MediEvil, der som bekendt er et komplet remake af den originale klassiker.

Vi forventer naturligvis en udgivelsesdato som del af dette segment, men det kan meget være at denne allerede er blevet lækket. En bruger ved navn @SaveMediEvil har delt et billede på Reddit, som er et billede tilsyneladende taget fra en GameStop-liste over kommende udgivelser.

På listen er der allerede en masse etablerede udgivelsesdatoer, men en mystisk PS4-titel til $39.99 er blevet markeret som værende MediEvil, og det står til at udkomme d. 18 oktober.

Det er desuden Halloween, som vist passer meget godt rent tematisk, og som brugeren påpeger så har alle andre prominente remakes haft samme pris, hovedsageligt Shadow of the Colossus, Crash Bandicoot: Nsane Trilogy og Spyro Reignited Trilogy.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage