Doom 4 med kendt forfatter

Graham Joyce skal redde plottet
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2009-01-16

Doom-serien har aldrig haft en dyb eller særlig filosofisk historie at læne sig op ad, men det ændrer sig måske med Doom 4, der i øjeblikket er under udvikling hos id Software. Firmaet har nemlig annonceret, at den engelske fantasy-forfatter Graham Joyce, der har skrevet 14 bøger og 26 noveller, er manden der skal skabe plottet til det kommende actionspil.

Joyce, der naturligvis ikke kan sige noget særligt om sit samarbejde med id Software, sagde følgende til spilsitet Computer and Videogames:

"Jeg kan sige, at jeg er blevet hyret af id Software til at udvikle historiepotentialet i spillet."

Der er endnu ikke sluppet et eneste billede eller reel information ud om Doom 4, der forventes lanceret engang i løbet af år 2010.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage