Nintendo afslører præcis hvornår deres E3 Direct-udsendelse starter

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-12

Efterhånden er de sidste brikker ved at falde på plads omkring dette års E3, og vi ved at Nintendo ikke kommer til at afsløre ny hardware, men i stedet vil fokusere på software, og hovedsageligt de spil der kommer i den nærmeste fremtid.

Der er dog en del spil at tage fat på, lige fra Bayonetta 3 til Animal Crossing 2019, fra Astral Chain til Luigi's Mansion 3. Nu ved vi hvornår deres Direct-udsendelse løber af stablen.

Nintendo har afsløret igennem Twitter, at deres E3 Direct-udsendelse ankommer kl. 17 dansk tid d. 11 juni, og at direkte efter vil de åbne for Treehouse, der vil byde på gameplay fra kommende spil.

Præcis hvilke vides dog ikke. Hvad glæder du dig mest til at høre mere om?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage