Ens holdkammerater var en ret essentiel del af Ghost Recon: Wildlands, og det var både gældende hvis du spillede sammen med venner eller helt alene, for gjorde du det blev de styre af en computer. De blev blandt andet brugt af spilleren til at skabe dækild, og til at lave såkaldte "SyncShots". Sådan er det dog ikke i det kommende Ghost Recon: Breakpoint.
I et livestream efter præsentationen (via GamePur) fortalte Joe Gringras og Matthew Tomkinson fra udviklingsholdet, at der denne gang ikke er nogen AI-kammerater med dig, hvis du vælger at spille alene.
Det er med fuldt overlæg også, for de ønsker at en solooplevelse skal føles som "a true lone wolf experience", der giver en anden oplevelse end den når man er del af et hold.
De tilføjede dog at spillets første Raid ikke kan opleves alene, men er en dedikeret oplevelse for fire spillere.