I en tidlig kandidat til årets mest vanvittige udtalelse har præsidenten for Playstaion mærket, Kaz Hirai, i et nyt interview udtalt sig om nogle af de opgaver som Sony og Playstation 3 står over for. Denne slags er naturligvis umulig at snakke om uden også at inddrage konkurrenterne, og hertil sagde Hr. Hirai at han ikke ønskede en konsol der ikke havde mere at vise om fem år:
"...medmindre noget går helt galt, er der ingen måde vores konkurrenter i slutningen af den livscyklus vil have en højere installeret base (af konsoller)"
Dette er naturligvis den almindelige pressesnak, men voldsomt underligt blev det med en senere kommentar:
"We leverer ikke den slags "nem at programmere til" konsoller som udviklerne vil have, for "nem at programmere til" betyder at alle vil være i stand til at drage fordel af alt hvad hardwaren kan gøre, og så bliver spørgsmålet hvad man gør i de resterende ni-et-halvt år?"
Skal man tro på Hr. Hirai er det altså planlagt at det koster flere penge at udvikle til Playstation 3? Er vi de eneste der efterhånden synes det er lidt underligt at de udenlandske afdelinger af Sony ikke gør mere for at fokusere på nuet med stærke, eksklusive spil som Little Big Planet og Metal Gear Solid 4, i stedet for lovninger om fremtiden? Og hvor pokker var presseagenten der burde have holdt Hr. Hirai tilbage?