Hvad der startede som en meget simpel diskussion på Twitter om hvorfor stemmeskuespilleren bag Claptrap ikke vender tilbage i Borderlands 3, har nu udviklet sig til en personlig krig imellem Gearbox Software-chefen Randy Pitchford, og firmaets tidligere VP David Eddings, der også lagde stemme til Claptrap gratis i to spil.
Eddings afslørede for nylig at Pitchford faktisk har "overfaldt" ham i lobbyen på et hotel under GDC-messen i 2017, og nu er der ankommet flere detaljer om denne sag, takket være et stort interview med Eddings og andre omkring sagen i Newsweek.
Her fremgår det at Eddings snakkede med en hemmelig kilde, der afslørede at Gearbox måske var ved at blive solgt. Eddings spurgte Pitchford om dette var sandt, men Pitchford både benægtede dette (til trods for at det fremgår det at han måske godt vidste) og ønskede at vide hvem hans kilde var.
Da Eddings nægtede at overgive sin kontakt skubbede Pitchford hårdt til ham. Newsweek har også fået fat i efterfølgende korrespondance imellem de to, hvor Eddings skriver at han ikke vil give sin kontakt væk, og her svarede Pitchford:
"Who the fuck are you loyal to? Gearbox or some fucking random guy? And what the fuck are they going to lose if they are exposed. If they are lying, you want to know that. If they were lied to, THEY want to know that."
"Your priorities are completely fucked"
Pitchford har endnu ikke svaret.