FromSoftware er lige nu et af branchens hotteste studier, og særligt deres seneste spil, Sekiro: Shadows Die Twice, lader kun til at have udbredt kendskabet til studiets designfilosofi. Dog siger et nyt rygte, at vi ikke skal vente synderligt længe før vi kender til det næste spil de har i støbeskeen.
Ifølge en detaljeret gennemgang ovre på Reddit, der angiveligvis kommer fra en insider med kendskab til studiets planer, så afsløres deres næste spil under E3.
Åbenbart er spillet er mørkt fantasy-rollespil, men det er ikke Bloodborne 2, som han i øvrigt siger slet ikke er under udvikling. Faktisk er det tilsyneladende multiplatform, og vil blande fantasy og visse science fiction-elementer.
Desuden slår han fast at netop dette spil vil være særligt spændende for veteraner af Souls-serien.
Tag dog dette med et gran salt, da han hverken afslører sin identitet eller hans tilknytning til projektet.