Som bekendt arbejder Netflix lige nu på højtryk på en serie baseret på The Witcher-romanerne, som naturligvis også er blevet fortolket af CD Projekt RED. Vi vidste allerede at serien ville ankomme på et tidspunkt i år, men nu kan det være at vi ved lidt mere.
Bloggen Recapped har tidligere været solide i at afsløre detaljer om kommende Netflix-programmer, og de mener at have fået fingrene i den præcise premieredato, nemlig d. 20 december.
Det er dog ikke det eneste. Recapped mener også at serien faktisk allerede har fået grønt lys til at påbegynde arbejdet på en anden sæson, som angiveligvis går i produktion allerede til januar.
Som ComicBook desuden skriver, så bør vi forvente den første trailer snart.