Analytiker forventer at PlayStation 5 sælger 21 millioner konsoller på halvandet år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-14

Vi står lige nu for foden af ny konsolgeneration, og præcis ligesom starten på den gamle, findes der dem er spår at denne ikke vil have nok succes, og at streaming vil være dødsstødet på den traditionelle konsoloplevelse. Dog siger én analytiker, at den kommende PlayStation 5 vil sælge ret så mange enheder alligevel.

Det japanske analyseinstitut Ace Research Institute, og mere specifikt analytiker Hideki Yasuda, har udgivet en kvartalsanalyse af Sonys forretning, og denne rapport byder også på nogle forudsigelser om hvordan Sony vil klare den i løbet af de næste par år.

Rapporten siger at Sony har fat i et ganske imponerende stykke hardware med PlayStation 5, og Yasuda mener at efter lanceringen, som han siger vil ske i november 2020, så tror han at konsollen vil sælge 21 millioner enheder inden marts 2020, altså efter halvandet år på hylderne. Denne beregning er dog hvis konsollen lanceres til en pris på $499.

Efter at være blevet lanceret i efteråret 2013 nåede PlayStation 4 at sælge 22.3 millioner konsoller omkring april 2015, som betyder at Yasuda mener at den kommende konsol kan følge trop med den forrige.

Tror du også det?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage