Danskerne i Deadline Games, som bl.a. står bag det ikke helt succesfulde Total Overdose, rørte ved vores actiongener ifm. annonceringen af titlen Faith and a .45 for næsten et år siden. Faith and a .45 fortæller historien om Luke og Ruby, et lovløst kærstepar med Bonnie & Clyde-komplex, som indgik i en tvekamp med en ondskabsfuld oliesheik (med tilhørende privat hær). Alt dette under 30'ernes depression.
Nu viser det sig dog at spillet er havnet i en lidt bekymrende situation, idet man trods ihærdig søgende endnu ikke har fundet nogen udgiver for det nye spil. Derfor tvinges man nu til at tag en pause i færdigørelsen af projektet til en venlig sjæl forbarmer som over den danske dynamit.