Det havde i lang tid ikke været nogen hemmelighed at Ensemble Studios stod til lukning efter færdiggørelsen af Halo Wars, og med strategispillet på vej ud på spilhylderne er dagen kommet.
Gamasutra har taget en snak med tidligere ansatte hos udvikleren, og herfra er det kommet frem at udvikleren gemte på en del ufærdige ideer til fremtidige spil:
Sorcerer - Et "fantasy-adventure" rollespil.
Nova - "Diablo i rummet" actionrollespil.
Unavngivet - "Diablo i en piratverden" actionrollespil.
Wrench - ?
Bam - Ractchet and Clank lignende platformspil.
Agent - Et Tomb Raider lignende actionadventure, med en unik grafikstil inspireret af blandt andet Pixars "The Incredibles".
Phoenix - Et RTS der originalt skulle omhandle en "War of the Worlds" inspireret krig mellem menneskeracen og Marsmænd, men som senere udviklede sig til Halo Wars.
Titan - Et onlinespil som produktionen startede på helt tilbage i 1998, hvor spildesigneren Ian Fischer skabte ideen om et science-fiction MMO inspireret af Ultima Online. Titan skulle senere blive til Halo MMO'et som vi også tidligere har kunnet vise koncepttegninger af her på siden.