Free Radical overlever?

Rygterne fortæller at de er blevet købt af...
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2009-02-04

Hvis man vælger at tro på det interview 1Up har ført med Rob Yescombe fra Free Radical, er udviklerens søgen efter økonomisk hjælp nu slut, og firmaet er blevet opkøbt. Den nye ejer skulle være den tyske udvikler Crytek, og til situationen siger Yescombe:

"Med alle de syv ugers usikkerhed, kan jeg nu bekræfte at Free Radical ikke er i problemer mere. Vi er blevet købt af et virkeligt, virkeligt godt firma... Jeg er så spændt at jeg næsten ikke ved hvad jeg skal sige... Det er den nemmeste aftale vi nogensinde har lavet. Det gik alt sammen så stærkt, effektivt, fantastisk..."

Hvis sammensmeltningen af det talentfulde hold hos Free Radical og den tyske effektivitet hos Crytek, viser sig at være sand, snakker vi om en af de potentielt mest givende aftaler mellem to udviklere, i nyere tid.

Free Radical har altid været kendt som en virkelig dygtig og innovativ udvikler, der manglede en smule på den teknologiske front, hvilket brugen af Crytech teknologien mere end skulle kunne gøre op for. Omvendt har Crytek med deres Crysis serie vist at de i den grad har styr på det teknologiske, men i manges øjne lige mangler den sidste finpudsning i gameplayet.

Mulighederne er mange, og vi kan næsten ikke vente med at se hvad partnerskabet forhåbentligt kommer til at byde på.

Opdateret:
Administrationen hos Free Radical har bekræftet at købet har fundet sted.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage