Der er ingen tvivl om at Battlefield: Bad Company ville få endnu en omgang på slagmarken, eftersom spillet fik pæne anmeldelser og vist nok også har fyldt lommerne hos både svenske Digital Illusions og deres ejer/udgiver Electronic Arts.
Og nu er det officielt. Battlefield Bad Company får en opfølger, meget frækt kaldet Battlefield: Bad Company 2. Der skulle være en langt større variation i landskaberne i denne omgang, hvilket også kan ses fra det medfølgende billede, der indeholder en del sne.
Vi vender tilbage, når vi ved mere om projektet.