HP's nye gaming-bærbar har to skærme

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-17

Ligesom på smartphone-markedet forsøger producenter konstant at give dig mere skærm for pengene i din bærbar, og HP har nu taget et drastisk skridt videre, og er begyndt at ofre plads på tastaturdækket for at give dig... ja, mere skærm.

Via en pressemeddelelse sendt til Gamereactor (og via TechRadar) har HP løftet sløret for HP Omen X 2S, den første gaming-bærbar nogensinde med to skærme.

Maskinen er udstyret med et 15 tommer display, men har så et ekstra seks tommers display over tastaturet på 1080p. Ifølge HP skal denne skærm bruges til ekstra opgaver imens man eksempelvis spiller, såsom at sende beskeder, styre Spotify eller lignende opgaver.

Den bliver sat til salg i juli for omkring $3500, og er udstyret med en i7-9750H-processor og et RTX 2070.

<bild></bild>
<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage