Hvis du følger med her på sitet vil du allerede have læst om Matt Hazard og hans ikke eksisterende eskaper i spilverdenen, som så alligevel eksisterer i den verden hvor Matt Hazard befinder sig (vi lover at det er meget simplere end det lyder her).
Det virtuelle bagkatalog af Matt Hazard eventyr bliver dog nu ganske virkeligt (for at gøre forvirringen total), og Vicious Cycle og D3 Publisher har annonceret vi kan forvente at opleve dem online på PSN og Xbox Live Arcade.
Hvilken genre vi snakker eller hvornår vi kan forvente dem klar, er der intet om endnu, men da hovedspillet Eat Lead: The Return of Matt Hazard udgives den 13 marts, forventer vi at det bliver lige der omkring.