Leisure Suit Larry: Box Office Bust var et af de mange spil som Activision valgte at skære fra sortimentet da de i sin tid slog sig sammen med Vivendi, og alle derfor troede nedlagt. Den engelske udvikler Team 17 har dog arbejdet videre med spillet, og har nu sikret en ny udgiver i form af Codemasters.
Leisure Suit Larry: Box Office Bust skulle være klar i april, og vil nærmest naturligt blive udgivet med en anbefalet aldersgrænse på 18 år. Forvent derfor masser af lummer humor og adskillige pikante situationer.