Det lader nu til at adskillige rapporter om FromSoftwares kommende spil er ved at danne et mere sammenhængende billede om ét af deres kommende projekter. Tilbage i marts kunne vi rapportere, at Game of Thrones-forfatter George R.R. Martin eftersigende har været med til at skabe et FromSoftware-spil, og for nylig slap det så ud at dette spil tilsyneladende benytter nordisk mytologi, og er én stor åben verden bestående af flere kongeriger.
Selvom mange af disse detaljer fortsat er rygter, så ved vi dog én ting med sikkerhed. Martin er/i> faktisk involveret i udviklingen af et japansk spil. I anledning af Game of Thrones-seriens afslutning har Martin skrevet en blog, og her bekræfter han at han har været med til at skabe et spil, der udvikles i Japan.
<em>"I've consulted on a video game out of Japan," siger han.
Det er lidt af et sammentraf, ikke? Om ikke andet rygtedes det at spillet går under kodenavnet "Project Rune", og du kan læse mere om det lige her.