Nintendo lukker ned for mobilspil i Belgien takket være Loot Box-lov

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-05-22

Som bekendt vedtog den belgiske regering en lov sidste år, der bandlyser Loot Boxes, eller om ikke andet ændrer klassificeringen på dem på en sådan måde, at de påvirker aldersmærkningen, og klart identificeres som hasardspil.

Denne beslutning er blevet kaldt modig af mange forbrugere og politikere verden over, men har også betydet at bestemte spil har måtte slukke helt for deres monetariseringsmodel. Nintendo har dog taget skridtet videre, og direkte lukket ned for flere af deres mobilspil i landet.

Nintendos belgiske afdeling har afsløret via Twitter, at de fra d. 27 august lukker ned for Fire Emblem Heroes og Animal Crossing: Pocket Camp. Dette skyldes det som Nintendo kalder "the current unclear situation in Belgium regarding certain in-game revenue models".

Som bekendt har Holland truffet en lignende beslutning, men det er ikke alle regeringer der mener det samme, hvor England mener at Loot Boxes ikke udgør en form for hasardspil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage