Da vi forleden fortalte om Nintendos Classic Controller Pro, var vi ret sikre på at joypaddet nok skulle finde vej til Europa, men efter at Gamespot forleden snakkede med Nintendo, er vi ikke helt så skråsikre længere.
Ifølge Nintendo er der nemlig ingen planer om at udgive det redesignede joypad i USA. En talsmand fra Nintendo sagde følgende:
"Vi har i øjeblikket ingen planer om at lancere Classic Controller Pro i Amerika."
Dermed ser det også mørkere ud for Europa, men vi tillader os fortsat at håbe.