Det lader til at Sonys svinedyre Killzone 2-projekt har kunnet betale sig. I hvert fald kan den engelske Chart-Track fortælle at Guerrilla Games hårdtslående actionspil har indtaget førstepladsen på Top 10-listen. Og sidste gang dette skete for et Sony-udgivet spil, var da var God of War II blev lanceret tilbage i april 2007 på PlayStation 2.
Imens kan Microsoft også fejre en succes med Halo Wars, der som bekendt er bygget op omkring Halo-unverset, men som har udskiftet den ligetil action med ren strategi. Halo Wars lagde sig nemlig lunt på andenpladsen efterfulgt at Capcoms Street Fighter IV og det succesfulde Wii Fit. Her er den komplette Top 10-liste:
1. Killzone 2
2. Halo Wars
3. Street Fighter IV
4. Wii Fit
5. Professor Layton and the Curious Village
6. Sega Mega Drive Ultimate Collection
7. FIFA 09
8. Call of Duty: World at War
9. Ben 10: Alien Force
10. Mario Kart Wii